Den massive økonomisk støtte fra EU efter Ruslands-krigen i 2009 var ikke ledsaget af specifikke demokratiske krav og heller ikke EU’s nye Østpartnerskab rummer konkrete demokratiske krav.
Østpartnerskabet blev lanceret i 2009 som en ramme for EU’s relationer med Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova og Ukraine og som afløser for det hidtidige meget bredere Europæiske Naboskabsprogram. Mange havde store forhåbninger til denne nye og mere fokuserede ramme. Men ‘Open Society Georgia Foundation’ mener ikke, at Østpartnerskabet gavner demokratiet i Georgien.
“Nogle ser den nye udvikling med Østpartnerskabet som en ulempe i og med at der ikke er ‘benchmarks’ eller krav til regeringerne. Der er helt klart masser af muligheder for bilateralt og multilateralt samarbejde, men altså ingen krav, der kan holde regeringerne ansvarlige,” sagde Ketevan Khutsishvili fra organisationen således på et møde arrangeret af Open Society Institute i Bruxelles den 8. februar, hvorfra EU observer rapporterede.
Også ‘Georgian Young Lawyers Association’ beklagede EUs manglende fokus på retsstat og menneskerettigheder til fordel for frihandel.
Selvom de massive folkelige protester mod regeringen i 2009 medførte nogle reformer og ændringer, så spiller parlamentet stadig kun en lille rolle i georgisk politik. Og det står særdeles skidt til med gennemsigtigheden og adgangen til offentlige dokumenter i Georgien. Særligt det sidste hæftede også Manana Kochladze fra ‘Green Alternative’ sig ved på mødet i Bruxelles.
“Der er store investeringsforslag på for eksempel vandforsyningsværker eller kraftværker, der isoleres fuldstændigt fra offentligheden – og her bliver ikke engang data om vandkvalitet offentliggjort,” eksemplificerede Kochladze.
Artiklen er bragt i samarbejde med NOTAT.dk. NOTAT er et månedsmagasin, der bedriver kritisk journalistik om demokrati og Europa. NOTAT.dk bringer korte nyheder som supplement til de øvrige danske mediers dækning af EU. Læs mere på NOTAT.dk
