En sygehuskrise i Tjekkiet er tilsyneladende blevet afværget. Lægerne har vundet en foreløbig sejr med deres kampagne “Tak, vi rejser”, hvorfra sloganet i overskriften også stammer. Under den kampagne, som lægernes fagforening orkestrerede, sagde 3.837 ud af cirka 20.000 hospitalslæger op med effekt fra 1. marts 2011.
Regeringen og sundhedsminister Leos Heger (fra partiet TOP 09) forsøger nu at indgå et kompromis med lægerne, hvorefter 2 milliarder koruna (cirka 610 millioner kroner) er afsat til hospitaler og lønninger. Forud har regeringen ellers afvist kravene om meget højere løn i månedsvis. Endnu er intet sikkert. Sygeplejerskerne, som afviste at deltage i lægernes kampagne, er blevet vrede over at regeringens ekstra milliarder tilsyneladende skal gå til lægerne alene.
En kommentator peger desuden på, at lægerne meget vel kan opleve en bitter bismag ved sejren. Konsekvensen ser nemlig ud til at blive lukning af hospitaler, hvorved især de yngste læger risikerer at miste jobbet. Sundhedsminister Heger har allerede sagt, at de måske ikke kan genansætte alle de, der har sagt op.
Et direktiv om at “pengene skal følge patienten” står øverst i den borgerlige regerings reform. Færre hospitaler, færre senge og mindre nyt udstyr skal forbedre sundhedssektorens finanser og finansiere lønninger. De færre indkøb vil desuden lede til mindre korruption, håber regeringen.
En magtkamp gemmer sig bag det langstrakte forløb. Analytikere og økonomer mener, at Tjekkiet har for mange hospitaler. Hvor regeringen tidligere primært lyttede til netop hospitalerne, hvor en del altså erklæres urentable, er fokus nu flyttet til en aftale med forsikringsselskaberne. Den forrykkede magtbalance blev særdeles tydelig da sundhedsminister Heger for nyligt holdt pressemøde sammen med forsikringsselskaberne.
Det største af selskaberne har stor magt, VZP (General Health Insurance) forsikrer 80 % af tjekkerne. Tjekkiet har et sundhedssystem, hvor alle i job er forpligtede til at have sundhedsforsikring. Typisk betaler arbejdsgiveren 2/3 og arbejdstageren selv 1/3 via sin løn. Arbejdsløse, pensionister og børn er dækket af staten.
Befolkningen i Tjekkiet har reageret forskelligt på lægernes kampagne. Nogle mener, at lægernes kampagne har været usmagelig – det er typisk slogans a la denne artikels overskrift, som har udløst en sådan reaktion. Men det faktum, at lægernes fagforening betalte et reklamebureau millioner for kampagnen, har også udløst forargelse. Andre mistror fagforeningen. Tjekkerne har efter 40-års regime, hvor det kommunistiske styre kontrollerede fagforeningerne, generelt ikke megen fidus til det at være fagligt organiseret.
Andre igen mener, at læger, som ofte tjener mere end befolkningen i gennemsnit, ikke skal klage. Her har lægerne dog selv anført, at de har meget lave grundlønninger, samt at alle hospitalslæger har haft umenneskeligt meget overarbejde og kun derfor en forholdsvis høj løn.
En nyansat hospitalslæge tjener i dag under det tjekkiske løngennemsnit. I kampagnen krævede lægerne i omegnen af halvanden til tre gange højere løn end landsgennemsnittet (i tredje kvartal af 2010 var en gennemsnitsløn i Tjekkiet månedligt brutto 23.665 koruna/ 7.281 kroner). Praktiserende læger tjener bedre.
Selv om et flertal af tjekkerne mener, at lægerne fortjener højere løn, har lægernes krav i de flestes øjne også været for høje. Uanset holdning til lægernes lønninger vil alle hospitalspatienter fremover skulle betale 100 koruna per dag (31 kroner) frem for de hidtidige 60 koruna i brugerbetaling. Sundhedsreformen vil også indføre en lille revolution: en definition af en standardbehandling og mulighed for at købe sig til mere.
Kilder:
Om lægernes fagforening, Czech Medical Chamber (CMC)
Tjekkiets sundhedsministerium, Ministerstvo zdravotnictví ceske republiky
Forfatteren driver sammen tjekken Pavel Vesely rejseagenturet PAVEL-HELGE med fokus på Prag.
