1. januar blev Estland det 17. land i eurozonen. Landet bliver med det samme duks i samarbejdet, viser ny analyse fra Dansk Erhverv. Nye ansøgerlande kan møde endnu hårdere krav end Estland, lyder vurdering fra tidligere overvismand.
Med indgangen til det nye år blev eurozonen et land rigere. Det er den tidligere Sovjet-republik Estland, som har udskiftet sin hidtidige møntfod, kroon, med euroen. Og det ser ud til at blive et godt bytte.
Finansmarkederne har belønnet Estland for euro-medlemskabet, investeringsniveauet i landet ventes at stige i 2011, og Estland bliver sammen med Luxembourg den nye absolutte duks i Eurogruppen. Det fremgår af en ny analyse udarbejdet af Dansk Erhverv.
“Det er velkendt, at man i processen frem mod euro-medlemskabet er nødt til at føre en økonomisk politik, der er mere katolsk end paven selv. Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor godt Estland placerer sig,” siger Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.
Fra tiger til duks
Inden den finansielle og økonomiske krise satte ind oplevede Estland et stort opsving, som dels var drevet af de særlige estiske forhold og dels af en spekulativ boble. Den voldsomme vækst landet oplevede fra 2000 til 2007 gav stor international opmærksomhed og anerkendelse.
I 2008 blev landet ligefrem rangeret på en 12. plads (ud af 162) i Index og Economic Freedom, hvilket klart var den højeste placering blandt de tidligere kommunistiske økonomier, og det gav landet tilnavnet “en baltisk tiger”.
Finans- og økonomisk krise har dog siden også ramt Estland. Alligevel har “den tidligere tiger”, som det eneste EU-land, formået at føre en så stram økonomisk politik under finanskrisen, at man har nedbragt budgetunderskuddet.
Stabil fremtid
Den stramme økonomiske politik har været en dyr pris for euro-medlemskabet. For selvom Estland på bundlinjen er det land overhovedet, som bedst opfylder euroens spilleregler, så har landet fået en relativ høj arbejdsløshed. Og meget tyder på, at den er højere, end hvis landet havde stimuleret økonomien noget mere i 2008, 2009 og 2010, som man har set det i andre europæiske lande.
Alligevel vurderer Dansk Erhverv, at Estland hurtigt vil komme på fode igen, og denne gang med en mere stabil vækst.
“Estland ligner at have taget ved lære af de tidligere boble-tendenser i landets økonomi. De baltiske lande har et enormt potentiale, og af dem, er det klart Estland, der klarer sig bedst,” siger Bo Sandberg, der forventer en afdæmpet, men mere stabil vækst i Estland efter landets indtræden i euroen.
Kraftigt signal
Den estiske økonomi er i EU-sammenhæng en lilleput og har – på linje med Luxembourg, Malta, Cypern og Slovenien – ingen realøkonomisk betydning for euro-området. Alligevel skal man ikke undervurdere betydningen af, at eurozonen lukker det lille land ind i klubben.
“Landet er en duks sammenlignet med andre eurolande for tiden, og de vælger alligevel frivilligt at træde ind i samarbejdet. Og det er altså ikke en dårlig præstation af eurozonen at kunne holde sammen på eurolandene i denne tid og samtidig udvide gruppen,” siger Bo Sandberg, der sagtens kan forestille sig andre lande søge om optagelse i euroen i en nærmere fremtid.
“En stærk økonomi, som den polske, som også fylder i landskabet, kunne med sit potentiale og orden faktisk løfte euroen,” siger Bo Sandberg.
Hårdere krav til optagelse
Den vurdering er tidligere overvismand, professor, dr.oecon. Claus Vastrup ikke afvisende overfor.
“Det vil kun være et stabilt land, der fuldt ud lever op til konvergenskravene, der fremover vil blive optaget. Sådan et land vil til gengæld kun cementere stabilitet i eurozonen,” siger Claus Vastrup.
Han understreger dog, at kravene til optagelse i samarbejdet er blevet strengere.
“En ting er sikkert: eurolandenes villighed til at optage nye lande er reduceret som følge af finanskrisen. Det betyder øgede krav til finanspolitikken,” siger Claus Vastrup.
Græsk skræmmeeksempel
Og det er helt i tråd med optagelsen af Estland. Lande som Grækenland og Portugal ville ikke kunne blive lukket ind i klubben igen, lyder vurderingen fra den tidligere overvismand.
“Grækenland blev også kun medlem på politiske præmisser og ikke af økonomiske grunde. Det vil ikke ske igen. Nu bliver der kun optaget medlemmer, der kan cementere stabilitet,” siger Claus Vastrup.
Estland blev 1. januar det 17. medlem af eurozonen.
(Læs landeanalysen af Estland fra dansk erhverv HER)
På Altinget | EU kan du dagligt læse artikler, der dækker EU og Danmarks rolle i det europæiske samarbejde. Læs mere på Altinget.dk HER
