Eleven: Jeg forstår det ikke!
Læreren(opgivende): Har du læst estisk før?
Eleven (ser trodsigt op): Ja, men…
Læreren (ansigtsudtrykket mildt): Det er sikkert lang tid siden så?
Eleven (nikker): mm…
I mit arbejde som Comenius Assistent får jeg ind i mellem muligheden for at følge med sådan lidt fra siden. Selvom mit eget estiske stadig er begrænset, har jeg haft mulighed for at bisidde i flere estisktimer for russere på gymnasieniveau. Og sikke en kamp at overvære!
Min værtsskole, Vana-Kalamaja Gümnaasium er et særligt grelt eksempel på, hvordan stadig en del af den estiske befolkning er udenfor statens rækkevidde. For mens forholdet mellem de unge russere og estere generelt er i bedring, og man ikke som sådan føler den store forskel mellem de to grupper, så er sproget stadig en kampzone.
Estisk vs russisk
Fra skoleårets start her i 2010 er der kommet flere fag på listen over fag, der skal undervises på estisk i den estiske og estisk-russiske gymnasieskole. Fag som estisk historie, estisk litteratur, estisk og musik volder nu flere elever store problemer. For mens musikkens historie er rimelig overskuelig på russisk, så er den for flere af eleverne ganske uforståelig på estisk. Lærerne skal også oppe sig, for deres estiske er måske heller ikke for godt, og især de ældre lærere foretrækker til enhver tid russisk frem for estisk.
Det kan være hyggeligt, når man sidder på lærerværelset, og alle sidder og hjælper hinanden med enten at forstå den estiske gymnasielovgivning på estisk eller blot de ældre underviseres udfordringer med at bruge søgemaskinen google. Men det er besværligt, når diskussionen på lærermødet hele tiden skifter mellem estisk og russisk, fordi min værtsskoles administration foregår på estisk, mens undervisningen og kontakten til eleverne foregår på russisk.
Risiko: statsborgerskab
Men hvad gør man på et institution svarende til et dansk VUC, hvor halvdelen af eleverne ikke har gået i skole eller talt estisk de sidste 6 år? Enkelte har aldrig talt deres statssprog uden for skolesystemet og kan derfor ikke tale estisk på særlig højt niveau. Hvis de ikke allerede er estere på papiret, så er det deres statsborgerskab, der er i fare, og dermed også deres europæiske statsborgerskab. De statsløses grå pas har mistet deres værdi.
Hvorfor er estisk så svært for disse unge og voksne elever på min værtsskole? Første problem ligger i estiskundervisningen. Jeg er blevet fortalt, at estisk på de russiske gymnasier i Estland undervises for russere som et modersmål nummer to i stedet for som et andetsprog. Det giver visse pædagogiske problemer på min værtsskole, hvor flere af eleverne ville have haft mere gavn af et genopfriskningskursus i estisk end af diskussionerne om reklametavler, EU’s institutioner og valgsystemer og den estiske pensionspolitik. Der findes simpelthen ikke nok bøger på estisk for mindretalsrussere, der lærer estisk som andetsprog.
Bronzenatten
En anden mere usikker faktor er det anstrengte forhold mellem estere og russere. Generelt omtaler eleverne på min værtsskole sig selv som estere og ikke russere. Mine elever har få, hvis nogen, estiske venner og føler sig oftest kulturløse eller uønskede i Estland. De nævner Dostojevskij som en af deres kulturs forfattere og kender russisk kultur bedre end den estiske. Kommer vi ind på historien, er det ingen tvivl; de er russere, efterkommere af de russere, der kæmpede i Den Røde Hær. Selvfølgelig fejrer de sejren i den Store Fædrelandskrig, som Anden Verdenskrig hedder på russisk, hvert år den 9. maj. Kommer vi ind på Bronzenatten i 2007 – som balladen omkring flytningen af Bronzesoldaten, et sovjetisk mindesmærke i Tallinn, er blevet døbt – ser de på mig med store øjne. En enkelt ryster let, han siger, at det er det værste han nogensinde har set. – Den taler vi ikke om igen.
Ville det så ikke være lettere bare at give op? På opslagstavlerne hænger der allerede enkelte tilbud om at kunne tage optagelsesprøverne til de russiske universiteter. Estisk er så svært et sprog, engelsk er lettere, statsborgerskabet er nok til at kunne søge lykken i Europa. Alligevel sender flere russisk-estiske forældre deres børn i estiske skoler, og statistikken viser, at de russiske skoler er på tilbagetog. Men på min værtsskole undervises den sidste generation af russisktalende russiske estere, de sidste statsløse og de sidste rodløse, og det er så svært.
Læs Louises første artikel her:
»Hende danskeren, der ikke taler perfekt russisk«
