Artan, en 23-årig mandlig studerende og tjener på en af de talrige caféer i hovedstaden Pristinas gader, udtrykker sin utilfredshed. ”Snart elleve år efter krigen, er det de samme mennesker, der sidder i politik og de har intet udrettet.”
Artan forholder sig også skeptisk til, om han med sin stemme kan gøre en forskel ved valget den 12. december. Han mener, at valget er afgjort på forhånd, da han ser sine landsmænd som konservative vælgere, der sjældent skifter side og er meget loyale for især lokale politikere.
Unge mennesker i Kosovo generelt er også pessimistiske på vegne af politikernes evne til regeringsledelse, og associerer ofte politik med korruption, dog uden konkret henvisning til dokumentationer.
I en nylig Gallup-undersøgelse understøttes Artan’s bekymringer på vegne af sit land. Her konstateres det, at knap 90 pct. af befolkningen i Kosovo mener, at myndigheder og forretningslivet er korrupte. Selvom tallet ift. danske standarder er meget højt, er det det dog kun en smule højere end i andre lande i Vestbalkan. Ifølge samme Gallupmåling er det tilsvarende tal for f.eks. Bosnien-Herzegovina og Kroatien over 85 pct., mens det for Albaniens vedkommende ’kun’ er 69 pct.
Trods økonomisk vækst, tyder alt på, at Kosovos skrøbelige økonomi ligger til grund for befolkningens og især unges utilfredshed med tingenes tilstand.
”Staten opnår ikke noget. Folk, som har forbindelser til politikere, bliver rige, mens almindelige mennesker må klare dagen og vejen med 200 euro om måneden,” udtrykker Artan slutteligt.
