Det er et ungt demokrati med en stærkt konservativ regering, der bliver EU’s næste formand. Men radikal nationalistisk indflydelse spøger længere til højre. Altinget | EU har set, på hvad det er for et land, der nu kommer til at sætte dagsordenen i Europa.
Det er et stabilt Ungarn, der overtager EU’s formandskab 1. januar 2011. Særligt hvis man sammenligner med det politisk fragmenterede Belgien, der efter nytår sender stafetten videre. Det borgerlige parti Fidesz (Alliancen af Unge Demokrater) besidder et stabilt flertal i tæt alliance med et lille kristendemokratisk parti. Sammen opnåede de mere end 50 pct. af parlamentets mandater efter en knusende valgsejr over socialistpartiet MSZD i maj, og landets vigtigste poster besiddes nu af medlemmer af Fidesz. Formand for partiet og siddende premierminister Viktor Orban befinder sig dermed sikkert i sædet, hvilket bl.a. har givet ham øgenavnet Viktator.
Orbans politiske dagsorden bygger først og fremmest på at rette op på økonomien. Der er blevet skåret ned i offentlige lønninger på alle niveauer og politiske institutioner er blevet beskåret i medlemsantal. Derudover planlagde Fidesz i sidste måned at lægge kriseskatter på blandt andet energi, bankvirksomhed og telekommunikation. Disse sektorer er i høj grad er domineret af udenlandske virksomheder, hvilket betyder at kriseskatterne ikke vil gøre regeringen upopulær hos befolkningen. Til gengæld risikerer man et stop for udenlandske investeringer, ifølge kritikere.
Risiko for nationalisme
Sammen med den enorme sejr til det konservative Fidesz i maj oplevede det nationalistiske parti Jobbik en voldsom fremgang. Jobbiks vælgertilslutning steg med næsten 800 procent fra valget i 2006 til 2010 og partiet sidder nu på over 16 pct. af mandaterne i parlamentet.
“Fidesz’ succes kombineret med Jobbiks opkomst kan betyde ‘reel fare’ for landet, da ekstremister vil kunne få indflydelse på det mere mainstream Fidesz og dermed skubbe landets politik i retning af nationalisme,” fortæller Melani Barlai, der er ekspert i ungarsk politik ved det tekniske universitet i Chemnitz i Tyskland.
For eksempel i Slovakiet og Rumænien, hvor der findes betydelige ungarske mindretal, er man skeptiske over for Fidezs-administrationen og overfor Ungarn generelt. Viktor Orban har lige siden den forrige regeringsperiode forsøgt at støtte ungarere i udlandet.
“Det nyeste eksempel på dette er, at den ungarske statsborgerskabslov for ungarske minoriteter i nabolande skabte vrede i Slovakiet,” forklarer Melani Barlai. “Slovakiets premierminister Robert Ficos respons var, at ‘Slovakiet er en suveræn stat, og vi kan ikke tolerere Fidesz’ kamp for et Storungarn’,” siger hun.
Fortiden spøger
Efter Første Verdenskrig i 1920 blev dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn delt med traktaten i Trianon. Ungarn mistede her tre fjerdedele af sit territorium, og næsten hver tredje ungarer kom til at bo uden for Ungarns grænser. Ungarerne blev et af de største nationale mindretal i Europa og Ungarn blev således det eneste land i Europa udover Albanien, der måtte vænne sig til, at så stor en del af befolkningen pludselig befandt sig i nabolande. Både Kroatien, Rumænien, Serbien, Slovakiet og Tjekkiet har historisk set hørt helt eller delvist til det habsburgske og senere Østrig-ungarske Rige.
Trianon-freden for 90 år siden har givet voldsomme fantomsmerter i Ungarn. Udover Orbans initiativer over for eksilungarere er Trianon et grundlæggende punkt på dagsordenen hos nationalistpartiet Jobbik.
“For ungarere er Trianon synonym for et forsøg på at likvidere den ungarske nation,” erklærer Jobbiks formand Gabor Vona i et interview internt i partiet. Han fordømmer alle tidligere regeringer for at forsøge at nedbryde den ungarske identitet ved ikke at arbejde for at genoprette det gamle ungarske storrige. Den eneste statsleder Gabor Vona sympatiserer med, er general Miklos Horthy, der under 2. verdenskrig samarbejdede tæt med Hitler. “Horthy- æraen frigjorde nationens positive energier,” forklarer han. “Under Horthy havde Ungarn en stærk og imponerende national elite.”
Vona har intet til overs for Slovakiet og kritiserer generelt alle nabolandene for deres diskrimination imod det ungarske mindretal. “Alle disse lande har én ting til fælles: De nationale regeringers hensigt er at assimilere de ungarske etniske minoriteter med magt,” forklarer han.
I Chemnitz er Melani Barlai nervøs over den stigende nationalisme. “Den ungarsk-slovakiske strid illustrerer, at selv EU’s varme omfavnelse af regionen ikke har været nok til at nedkøle politiske og kulturelle spændinger, som har rødder langt tilbage i historien. Nationalistisk politik under Ungarns EU-formandskab vil være en forkert strategi for landet.”
Jobbiks formand Gabor Vona er desuden grundlægger af den forbudte uniformerede nationalistiske bevægelse ‘den ungarske garde’, der bl.a. sammenlignes med Nazi-Tysklands Hitlers brunskjorter.
Visegrad-fællesskabet
Helt anderledes er derimod Ungarns forhold til Polen. Viktor Orbans første udlandsrejse efter sejren i maj gik til Warszawa, med hvem Ungarn har haft gode relationer med igennem historien. For få år siden genoptog man den middelalderlige Visegrad-pagt. Visegrad landene er i dag et rigsfællesskab, eller regional sammenslutning, der kan sammenlignes med Nordisk Råd, Benelux eller det baltiske samarbejde. Visegrad-landene består af Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.
Der er derfor glæde over, at det ungarske formandskab skal efterfølges af det polske, så hele året 2011 står i Centraleuropas tegn. Selvom de to lande ikke er i formandskabstrio sammen, vil samarbejdet om at sætte EU-dagsordenen være meget stærk. Polen vil indlede trioen med Danmark og Cypern 1. juli 2011.
Det ungarsk-polske venskab går helt tilbage til 1400-tallet, og for tre år siden udråbte man tilmed 23. marts som en polsk-ungarsk venskabsdag i begge lande.
På Altinget | EU kan du dagligt læse artikler, der dækker EU og Danmarks rolle i det europæiske samarbejde. Læs mere på Altinget.dk HER