De to store regeringsbærende partier LDK (Kosovos Demokratisk Liga) og PDK (Kosovos Demokratiske Parti) har brudt regerings-samarbejdet. Som konsekvens deraf kastes Kosovo ud i sin hidtil største politiske krise siden uafhængighedserklæringen i februar 2008, og har stadig til gode at bevise sin værdighed som selvstændig nation.
Krisen har nu stået på i ti dage uden at nogen holdbar løsning er fundet. Politiske kommentatorer i Kosovo vurderer, at ledelsen i PDK venter på råd fra det tilstedeværende internationale samfund i Kosovo (UNMIK). Samtidig er det internationale samfund afventende og ”ønsker at se, hvor længe Kosovo kan gå på egne ben,” vurderer politisk kommentator, Nexhmedin Spahiu.
Nyvalg
Mens partierne ser nyvalg forude, har de travlt med at pege fingre ad hinanden. Det tredjestørste parti, AAK (Alliancen for Kosovo’s Fremtid), anklager samtidig regeringen for have kastet Kosovo ud i en svær politisk krise og uden viljestyrke til at finde en hurtig og holdbar løsning, i en tid hvor store udfordringer venter forude.
Disse er eksempelvis de forestående diplomatiske ’samtaler’ med Beograd, som er kommet på fode i forbindelse med Serbiens FN-resolution, på opfordring af Cathrine Ashton, EU’s høje repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og USA’s udenrigsminister Hillary Clinton.
Dialogen skal fremme politisk afspænding mellem regeringerne i Pristina og Beograd og har som formål at munde ud i løsninger på politiske stridigheder mellem Kosovo og Serbien. Samtaler om Kosovo’s status er dog udelukket som samtaleemne af ledelsen i Kosovo, og bliver direkte støttet af Clinton.
Et andet vigtigt emne er vedtagelsen af budget og finansloven for 2011, samt andre økonomiske problemer, men mest alvorligt er nok det faktum, at krisen kan skade landets omdømme og vejen mod yderligere anerkendelse som uafhængig nation. Kosovo er på nuværende tidspunkt er anerkendt af 71 andre nationer.
Forvirrede vælgere
AAK, der er en del af oppositionen, står til at vinde mest af ved politiske krise såfremt nyvalg udskrives snarligt. Det bliver dog nogle forvirrede vælgere der i så fald møder op ved stemmeurnerne, og i givet fald færre end ved det seneste valg i 2009.
Da de primære politiske formål efter valget i 2009 har været at skaffe Kosovo international anerkendelse, samt indenrigspolitisk at arbejde med omfordeling, genopbygning og jobskabelse, har der været relativ stor konsensus om den førte politik, hvilket den nuværende krise markerer et stop for. Dette skaber stor forundring hos vælgerne i Kosovo, som stadig ser de førnævnte problemer uløste.
Ændret politisk landskab
Samtidig med at partierne i Kosovo følger en mere divers og individuel politisk dagsorden, forventes det også, at dette vil afspejle sig i den politiske sammensætning i parlamentet efter et evt. snarligt nyvalg.
Bevægelsen Vetëvendosje (Selvbestemmelse) har fat i Kosovos yngre befolkning, og har bragt et helt nyt punkt på den politiske agenda – øget selvbestemmelse fra den internationale administration som stadig udøver stor indflydelse i Kosovo efter selvstændighedserklæringen. Samtidig med at bevægelsen får større opbakning, forventes den at gøre sig gældende som politisk parti efter nyvalg. Opbakningen er dog relativ lav ift. de etablerede partier PDK, LDK, AAK og ARK.
Sidstnævnte parti (ARK, Alliancen for et nyt Kosovo) kan også forventes at spille en nøglerolle i dannelsen af en ny regering efter et nyvalg i Kosovo. Men partiet er samtidig hæmmet af uklar politisk profil.
Udover de nævnte partier, findes der i Kosovo en række minoritetspartier som repræsenterer det serbiske mindretal, de tyrkiske, og roma mindretal i Kosovo. Ud af de 120 pladser i parlamentet er 20 af dem forfatningsmæssigt reserveret mindretallene i Kosovo, hvoraf 10 af disse er reserveret det Serbiske mindretal. De forventes dog ikke at have nogen stor politisk indflydelse mht. en kommende regeringsdannelse.
Ny dag, samme problemer
Det er blevet tydeligt, at flere modstridende politiske interesser gør sig gældende i Kosovo, men hvad end resultatet af et nyvalg bliver, kan partierne i Kosovo ikke komme udenom det faktum at det er de samme problemer som skal løses, og de kræver bred politisk enighed.
Fatos Kutllovci er kandidatstuderende på Europastudier, Aarhus Universitet, og er født i Kosovo og opvokset i Danmark.
