Efter Frankrigs romaudvisninger er romafolket bragt tilbage på den politiske dagsorden i Europa. Det danske medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne Britta Thomsen har set på forholdene for romaer i Slovakiet.
Sommerens masseudvisninger af romaer fra Frankrig skabte et fornyet fokus på et omtumlet folkefærd. Et folkefærd, der aldrig har haft sin egen stat i Europa. Romaerne er europæiske borgere, der udgør et betragteligt mindretal i de fleste europæiske lande. Særligt i lande i Syd- og Østeuropa findes der store romasamfund, der som oftest befinder sig på nederste trin på samfundsstigen.
Det er svært at beregne, hvor mange romaer der findes i Europa, da mange opgiver sig under andre nationaliteter, når der afholdes folketællinger. For eksempel i et land som Slovakiet boede der 90.000 romaer ved sidste folketælling i 2001, mens estimeringer peger på op til 400.000. Det er anslået, at der bor 10-12 mio. romaer i Europa.
De franske udvisninger fik Kommissionen i Bruxelles til at gå franskmændene på klingen og det lykkedes at presse landet til at ændre på lovgivningen, så EU’s krav om fri bevægelighed blev opfyldt. Denne disput ser ud til at have skabt et spill-over, så der nu også i de øvrige institutioner i EU bliver sat større fokus på romaers forhold i Europa.
Et opdelt Slovakiet
Det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen arbejder til daglig som sit partis gruppeformand i udvalget for ligestilling og sidder ligeledes med i et task-force, der har til formål at finde en politik på romaspørgsmålet for partiet.
”Jeg interesserer mig meget for alle former for diskrimination – og jeg arbejder på at udrydde alle former for diskrimination,” forklarer Britta Thomsen som årsagen til, at hun er gået ind i arbejdet for romaernes vilkår. “Vi har et meget stort problem i Europa, der skal løses. Vi bliver nødt til at gøre noget ved det,” understreger hun bestemt.
Britta Thomsen er stadig berørt af de oplevelser, hun havde på sin tur til Slovakiet. Sammen med partiets task-force besøgte hun områder i den østlige del af landet, hvor romaer i store antal bor i dyb fattigdom.
”Jeg fik et indblik i de forhold, som romaerne lever under, men jeg fik også et indblik i de holdninger, befolkningen i lande som for eksempel Slovakiet har til romaerne. Forholdet imellem slovakker og romaer var meget mere opdelt, end jeg havde forventet,” fortæller hun. ”Romaerne bor for sig selv, og lever sådan set uden for samfundet.”
Bedre under kommunismen
Britta Thomsen var særligt overrasket, fordi hun tidligere har oplevet, hvordan romaer langsomt har fået bedre forhold i andre dele af Europa og nu bliver behandlet med større respekt, end hvad hun netop har oplevet i Slovakiet. ”Nu har jeg jo set for tyve år siden, hvordan romaerne levede i Portugal og hvordan befolkningens holdning var dengang – og det har jo ligesom ændret sig, fordi man har gjort en indsats. Og det var sådan set det, jeg manglede at se i Slovakiet. – At se at der blev gjort en indsats fra de slovakiske myndigheders side,” forklarer hun.
”Det er ikke fordi man oplevede at skoler er delt imellem slovakker og romaer, eller at romaerne har deres egne butikker. Slovakkerne ser jo ikke på romaerne som en etnisk minoritet. Man siger jo bare, at de er slovakker. Men indirekte var det klart mit indtryk, at der skete diskrimination,” Uddyber Britta Thomsen.
I modsætning til hendes oplevelser fra Portugal var der ingen positive oplevelser i Slovakiet hvad angår romaerne.
”Det var mit klare indtryk, at romaernes situation er blevet værre, end den har været tidligere. Der skete jo forbedringer under kommunismen, hvor mange af dem fik arbejde og kom i uddannelse, selvom de stadig i høj grad var marginaliserede. I dag virker det ikke som om, der bliver gjort noget som helst ved problemet,” lyder det opgivende fra Britta Thomsen.
Fremtiden
Det vil kræve en kæmpe indsats over for den slovakiske befolkning at ændre på situationen, mener hun. Derudover er det nødvendigt at sørge for uddannelse for romamindretallet. ”De har jo tabt en generation,” påpeger hun. Derudover forklarer Britta Thomsen, at nabolandet Ungarn ser ud til at håndtere problemet bedre, hvilket man måske kan lære af i Slovakiet.
Hun efterlyser generelt, at europæiske lande samarbejder mere udveksler erfaringer med integration af romaminoriteterne.
”Man har jo også nogle erfaringer i vesteuropæiske lande. Der er jo gjort en hel del i for eksempel Spanien og Portugal, som man måske kunne bruge som inspiration.” Derudover skal man i gang med en større indsats fra EU, mener hun, da man står overfor en kæmpe udfordring.
”Jeg tror, man kunne gøre meget mere”, fortæller hun. ”Der er også sat mange penge af til forskellige regeringer – men pengene ser ikke rigtig ud til at blive benyttet,” afslutter Britta Thomsen.
