Trods internationale bestræbelser er Albanien stadig fanget i en politisk strid imellem oppositionen og regeringen. Konflikten har varet siden sidste års parlamentsvalg og har store politiske konsekvenser for parlamentet, hvor oppositionspartiet både har boykottet parlamentet helt og senere afstået fra at stemme. Herunder følger et overblik
Politiske konfrontationer og magtkampe
Albanien er en parlamentarisk republik og præsidenten vælges af to tredjedele af de afgivne stemmer i parlamentet. Præsidenten har i de senere år haft begrænset magt og den albanske politiske scene er i stedet for domineret af de to største politiske partier: Det Demokratiske Parti (DP) og Det Socialistiske Parti (SP). Polariseringen imellem SP og DP har været karakteristisk for albansk politik siden kommunismens fald og den politiske debat er snarere baseret på personligheden af lederne af de to partier i stedet for en debat af konkrete politiske spørgsmål.
Den politiske stilart er karakteriseret ved voldsomme politiske konfrontationer og magtkampe i stedet for politisk dialog og samarbejde og modstandere betragtes snarere som fjender end legitime politiske modstandere. Dette er især tydeligt i forbindelse med valg. I årene med pluralistisk demokrati har partierne desuden forsøgt at udelukke den gældende opposition fra den politiske proces. Resultatet er en svag opposition uden indflydelse. De skiftende oppositioner har som følge boykottet parlamentet og holdt gadedemonstrationer og stormøder. Den nuværende situation i Albanien afspejler netop dette.
Afgørende uenighed om åbning af stemmebokse
Parlamentsvalget den 28. juni 2009 endte med en meget snæver valgsejr til DP, der dermed med premierminister Sali Berisha i spidsen generobrede magten. SP erklærede imidlertid valget for ugyldigt på grund af valgsvindel og manglende gennemsigtbarhed. Partiet gjorde derfor sit fremmøde i parlamentet betinget af, at stemmeboksene blev åbnet for et undersøgelsesudvalg og stemmerne talt op igen.
Ultimatummet er blevet blankt afvist af premierminister Sali Berisha og som konsekvens boykottede SP først parlamentet for seks måneder og arrangerede samtidig store gadedemonstrationer og en sultestrejke blandt tyve parlamentsmedlemmer og 180 partimedlemmer. Lige meget hjalp det dog og med sommerens komme var der et år efter parlamentsvalget endnu ikke fundet en løsning på den politiske krise.
SP har derfor i de sidste måneder arbejdet hårdt på at få DP til at acceptere deres forslag om, at den centrale valgkommission først og fremmest bør være forpligtet til at holde stemmeboksene intakte indtil Venedig-kommissionen træffer afgørelse om deres skæbne. Kommissionen er et rådgivende organ under Europarådet og består af uafhængige eksperter inden for forfatningsret.
DP mener til gengæld ikke, at Venedig-kommissionen skal tage stilling til hvorvidt stemmeboksene skal åbnes for et undersøgelsesudvalg og vil i stedet for lade landets forfatningsdomstol udtale sig om spørgsmålet
Såfremt at der ikke findes en løsning har talspersoner fra SP udtalt, at oppositionen vil bruge alle politiske midler til rådighed for at fordrive premierminister Sali Berisha fra magten.
SP har desuden annonceret, at hvis forhandlingerne mislykkedes, vil partiet gå direkte til Venedig-kommissionen og anmode om en åbning af stemmeboksene for undersøgelsesudvalget. Samtidig opfordrede man regeringen til at give juridiske garantier for, at stemmesedlerne ikke vil blive brændt i mellemtiden. Regeringen har ifølge SP indtil udgangen af efteråret til at finde en løsning. Indtil da vil oppositionen ikke deltage i parlamentets afstemninger.
Oppositionens ultimatum er ifølge tidligere dommer ved landet forfatningsdomstol, Fehmi Abdiu imidlertid ikke holdbart. Han hævder i et interview, at SP ikke har ret til at henvende sig til Venedig-kommissionen.
Internationale bestræbelser
Den politiske konflikt fortsætter derfor og det er svært at have tiltro til, at parterne vil være i stand finde en fælles løsning. Trods forhandlingerne synes det ikke, at partierne har rykket sig tættere på hinanden og de er stadig splittede i sagens kerne om åbningen af stemmeboksene.
Mediebilledet er fortsat præget af hårde konfrontationer imellem de to partier og deres ledere, hvor ultimatumer indtil videre ikke har ledt nogle veje. Dette understregedes af de to politiske lederes manglende vilje til at finde en løsning sammen, da Europa-Parlamentet i maj og juni også forsøgte sig med et ultimatum. Dette blev ignoreret af de to ledere.
I denne omgang har EU kommissær for udvidelse og naboskabspolitik, Stefan Füle, forsøgt at råbe parterne op med henvisning til vigtigheden af, at partierne går sammen for at sikre de vigtige reformprocesser forud for kommunalvalgene i foråret 2011. Hvorvidt Füle eller andre internationale aktører vil have held til at hjælpe Albanien ud af sin politiske krise kan der derfor kun gisnes om.
Anne Hald Petersen er kandidatstuderende i forvaltning på Roskilde Universitetscenter, og har arbejdet og boet Tirana, Albanien.