Europa-Parlamentet vedtog sidste år visum-liberaliseringer for Serbien, Montenegro og Makedonien, mens ansøgningerne fra Bosnien og Albanien blev afslået. Europa-parlamentarikerne begrundede dengang afslagene med de to landes manglende reformer indenfor grænsekontrol, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og korruption samt utilstrækkelig udbredelse af de såkaldte biometriske pas. De to lande har således brugt det seneste år på at og få implementeret de nødvendige reformer og få udbredt de biometriske pas.
Visse lande, heriblandt Frankrig, har dog udtalt sig skeptiske i forhold til visum-liberaliseringerne og kaldt dem for politisk motiverede.
Forslaget om ophævelsen af visumpligten for borgere i Bosnien og Albanien skal vedtages endeligt på et møde i EU’s Ministerråd i begyndelsen af november.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil borgere i Kosovo være de eneste på Vestbalkan, der ikke kan rejse ind i Schengenzonen uden visum.