Dombrovskis ”Kriseministerium” fortsætter – formentligt

I Riga, hvor dette skrives, er koalitionsforhandlingerne mellem de lettiske partigrupperinger i fuld gang. Forhandlingerne forventes at trække ud, men det forventes ligeledes, at den hidtidige koalition fortsætter; måske med en samarbejdsaftale med det russiskbaserede Harmonicenter.

Valget har som sædvanligt ført til meget store ændringer i sammensætningen af det lettiske parlament (se faktaboks), men et resultat er særligt værd at bemærke: Den regerende koalition har fået ca. 58 procent af stemmerne, hvilket må siges, at være imponerende. Og Premierminister Valdis Dombrovskis har fået et endog meget imponerende valg.

Der skulle således være en rigtig god chance for, at koalitionen kan fortsætte. Men det er værd at holde in mente, at den hidtidige koalition begyndte sit liv som et fornuftsægteskab, hvorfor det ikke bare er lige ud af landevejen for dem at gå sammen igen. Meget tyder dog på, at det er sådan det ender. Det er overraskende og vel også ganske imponerende, at en regering, der har stået for så voldsomme nedskæringer, har overlevet. Det er der en række årsager til:

• Mange letter har forstået, at landet er i krise, og at der ikke er nogen vej udenom store besparelser og yderligere afsavn. Dette er nok hovedsagen.

• Regeringen opfattes generelt som ret kedelig og uinspirerende, men dog som bestående af kompetente folk, man generelt godt kan have siddende.

• De Grønne/Landmandspartiet og For Frihed og Fædreland har som deres kernevælgere – henholdsvis landbefolkning og meget nationalistiske letter – folk, der ikke bare lige sådan skifter side.

• Endelig må nævnes, at der for mange vælgere ikke var (og er) et reelt oppositionsalternativ. “For et godt Letland” er en sammenslutning af de to oligarker Andris Skele og Ainars Slesers partier, der hver for sig ikke ville være kommet i Saeimaen på grund af spærregrænsen på 5 procent. Deres kampagne har været meget populistisk, og de har begge et meget dårligt ry grundet gentagne korruptionsanklager (ingen af dem er dog blevet dømt). Harmonicenteret er en sammenslutning af en række russiskorienterede partier, og mange etniske letter har meget svært ved at stemme på partier med så heftig russisk dominans.

Russerne kommer – måske i regering

Harmonicenteret er valgets anden klare sejrherre (29 mandater). At det især er russisktalende, der har stemt på dem, er der næppe tvivl om, og de vandt da også valget klart i de områder, hvor de fleste russere bor – i Hovedstaden Riga og den østlige provins Latgale.

Partiet ledes af Rigas karismatiske borgmester Nils Usakovs. Han stillede ikke op til valget, men prægede alle valgplakaterne. Partiet spænder politisk vidt, men må dog generelt siges at ligge lidt til venstre for de andre partier i Saeimaen.

Under Usakovs ledelse er partiet nået langt i retning af at blive ”mainstream”, og hans ganske udmærkede ledelse af Rigas bystyre har nok vist for mange, at man godt kan forestille sig et russisk parti i regering.

På trods af den regerende koalitions store sejr ønsker Dombrovskis at indgå en aftale med Harmonicenteret om et formaliseret samarbejde. De er efter det oplyste blevet tilbudt en ministerpost og udvalgsposter, men uden at de bliver formelle medlemmer af regeringskoalitionen, hvordan det så ellers lader sig gøre. Formel deltagelse i regeringskoalitionen for Harmonicentret ville også være tæt på uspiseligt for Fædrelands- og Frihedspartiet (der dog før har vist sig ganske principløse, når det handlede om at bevare gode, politiske ben). Skulle Harmonicenteret komme ind i varmen, ville det være et væsentligt gennembrud, da Letland så ville få sin første minister fra en overvejende russisk partigruppering, siden landet atter blev uafhængigt i begyndelsen af halvfemserne.

Harmonicenterets succes har i øvrigt gjort, at det skingert russisknationalistiske parti ”For menneskerettigheder i et forenet Letland” (Par cilvēka tiesībām vienotā Latvijā) blev nærmest totalt udraderet. Det kan formentlig kun siges at være fremmende for det politiske debatniveau i Letland.

Oligarkernes udtogsmarch – og så dog

Som nævnt fik det oligarkstyrede “For et godt Letland” et åbenlyst miserabelt valg. De to partier (Første Parti og Folkepartiet), der havde slået sig sammen under denne hat, fik decimeret deres mandattal voldsomt (de mistede 25 mandater). Det bliver hilst velkomment af mange i Letland. Ainars Slesers og Aivars Skele er hovedrige og har været styrende for udviklingen i Letland i mange år. Det er almindeligt antaget i den lettiske debat, også blandt de fleste af deres støtter, at deres rigdom er blevet hjulpet på vej af deres offentlige embeder. Slesers er stadig viceborgmester i Riga.

De to herrers valgkampsbudgetter var væsentligt større end de fleste af deres konkurrenters. Ligeledes havde de uhindret medieadgang igennem købte og/eller kontrollerede medier. Men kampagnen, der lovede et godt, rigt og lykkeligt Letland på alle måder, hvis deres liste vandt, var formentlig for tyk og for langt ude for de hundredetusindevis af letter, der har mærket krisen voldsomt på egen krop. Eriks Stendzenieks, der var partiets kampagnestrateg og PR-Guru og ejer et stort PR bureau, har i anden sammenhæng sagt noget i retning af, at ”uanset hvordan man pakker lort ind, så kan man ikke sælge det som andet end lort”. Dette citat bliver nu gentaget i mange sarkastiske netindlæg om ham og ”hans” parti.

Man skal dog være meget forsigtig med at dømme de to herrer ude. De har stadig mange penge og megen indflydelse, men nu altså kun i begrænset omfang i parlamentet.

Men der er stadig en oligark tilbage med politisk magt: Aivars Lembergs. Lembergs er borgmester i den meget rige vestlige havneby Ventspils, og han har, mens han har siddet på denne post, opnået betydelig rigdom. Han er ekstremt populær i byen og i Kurlandsregionen (en ofte givet forklaring er, at nok er han korrupt, men i det mindste kører han byen ordentligt). Han er sigtet for betydelig korruption og har været varetægtsfængslet, men han er ikke dømt. Han er stadig de facto-leder af De Grønne/Landmandspartiet. For at undgå for meget støj i koalitionsforhandlingerne har hans parti meldt ud, ”at han bliver i Ventspils”. Der er dog næppe tvivl om, at han vil trække – fast og sikkert – i trådene derfra. Det var ikke uden underholdningsværdi, da Dombrovskis, der bl.a. gik til valg på at knække oligarkernes magt, skulle forklare, at den første han holdt møde med efter valget var – Aivars Lembergs.

At oligarkerne er noget svækkede med resultatet er der samlet set ikke nogen tvivl om. De er dog ikke nede – så langt fra.

Stemt ud

I Letland kan man stemme imod en kandidat. Man kan nemlig kun komme i parlamentet via en partiliste, og hvert opstillingsberettiget parti kan stille op i 5 ”storkredse”. Her sætter man så sit kryds ved en partliste og inden for denne liste kan man stemme positivt personligt på en eller flere kandidater, eller man kan stemme negativt på en person. Det personlige stemmetal opgøres således til stemmetallet for hele partiet plus de positive stemmer og minus de negative (e.g. for parti x stiller Peters Petersens op. Parti x får i ”kredsen” 100.000 stemmer. Peters får 5.000 positive stemmer og 10.000 negative. Samlet score: 95.000). Dem med den højeste score vælges, hvis listen ellers har fået stemmer nok i kredsen og på landsplan.

Grundet taktik og overlevelse – der er en 5 procents spærregrænse på landsplan – består alle parlamentsgrupper i det nyvalgte lettiske parlament af forskellige sammenslutninger af en række partier. Dette gør partibegrebet noget diffust. Disse stadige nye grupperinger gør det lidt upræcist, når man, som i faktaboksen nedenfor, vil beskrive mandatændringer. De er beregnet ved at lægge tidligere opstillede partiers resultater sammen. Enhed består således af tre partier, Harmonicentret ligeledes af tre, De Grønne/Landmandspartiet af to, “For et godt Letland” ligeledes af to, Den Nationale Alliance af tre.

Faktaboks:

Valgresultat – Her oplistes kun de partier, der kom ind

Partigruppering	Stemmeandel %	Mandater	Mandatændring
Enhed	30.72	33	+15
Harmonicentret	25,69	29	+21
De grønne/ Landmandspartiet	19,42	22	+4
For et godt Letland	7,55	8	-25
Den Nationale Alliance (Fædreland og Frihed m.v.)	7,55	8	0

Cirka 30 % af befolkningen i Letland tilhører det russiske mindretal.

Læs her Magasinet rØSTs interview med Harmonicentrets leder, Rigas borgmester, Nils Usakovs

Læs her om magtkampene på Rigas rådhus mellem viceborgmesteren, oligarken Ainars Slesers, og borgmester Nils Usakovs med flere.