FOLKEAFSTEMNING | 30 år efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980 lægges der endelig op til forfatningsændringer. I maj i år godkendte parlamentet ændringerne, men der krævedes yderligere en folkeafstemning, som afholdes i dag.

Forfatningsændringerne omhandler blandt andet sociale rettigheder som strejkeret og bedre forhold for arbejdstagere. Samtidig implementeres positiv diskrimination i forfatningen, så kvinder har nemmere adgang til arbejdsmarkedet og får bedre mulighed for at blive repræsenteret i parlamentet (blot 9,1 pct. af parlamentarikerne er kvinder).

Derudover indføres en ombudsmandsinstitution og militæret får vanskeligere ved at bryde ind i de civile demokratiske processer ved for eksempel at miste immunitet efter et militærkup. Ifølge meningsmålinger ser ændringerne ud til at gå igennem.

Today’s Zaman 12/9

Today’s Zaman 9/9

Af KFH