Trods tusinde års tilstedeværelse i Europa lever mange romaer – Europas største mindretalssamfund – fortsat en udstødt og marginaliseret tilværelse med kronisk, ekstrem og ofte altomfattende fattigdom til følge. Dette gælder også for romaer i Albanien hvor kommunismens fald har haft katastrofal betydning.
Ridvan og hans hustru Selime sidder hos Tirana Legal Aid Society (TLAS). Her kan romaer gratis få juridisk hjælp og økonomisk støtte til juridiske udgifter. Hjælpen er populær, og TLAS kontor er en fredag eftermiddag i juli fyldt med familier, der alle søger hjælp. Mange er rejst langt for at komme til kontoret.
Ridvan og Selime er der på grund af deres søn. Han blev født for 13 år siden i familiens daværende hjem: Et skur i udkanten af Tirana. Uden penge til taxi og bus var en tur til hospitalet ikke en mulighed og fødslen foregik på egen hånd i hjemmet. Hermed blev fødslen aldrig registreret og trods sine 13 år er deres søns identitet ukendt for de officielle myndigheder.
Blandt Europas fattigste
20 år efter kommunismens fald har den albanske befolkning erkendt, at overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi ikke er lig med automatisk velstand og nødvendigvis betyder en væsentlig forbedring af levevilkårene. Trods økonomisk fremgang er Albanien stadig blandt Europas fattigste lande sammen med blandt andre Moldova og Kosovo.
Som konsekvens af lave indkomster lever store segmenter af det albanske samfund derfor i fattigdom. Situationen er især katastrofal for Albaniens største minoritet, romaerne. Blandt denne gruppe er fattigdommen ofte ekstrem, kronisk og altomfattende.
Identitetsløs søn
Ridvan og Selimes søn har aldrig sat sine ben i en skole, og har brugt sin barndom på at rejse fra by til by i søgen efter midlertidigt arbejde til faderen. Nu har familien for første gang bosat sig permanent, og har i denne forbindelse erkendt, at deres søn bør registreres. Derfor sidder de nu her. Uden hjælpen fra TLAS ville det være umuligt for Ridvan og Selime at registrere deres søn såvel som at betale udgifterne i denne forbindelse, da alle skridt i proceduren koster penge – penge som de ikke har.
Registreringen af personer uden identitetspapirer behandles af domstole, hvor en udgift på 90 Euro er langt over hvad ægteparret selv er i stand til at betale. Selv udgiften til to ID kort til ægteparret er med en pris på ti euro per styk allerede mere end de har råd til. Tirana Legal Aid Society er dermed Ridvan og Selimes eneste mulighed for hjælp. Et kig ud i det propfyldte venteværelse bekræfter, at de ikke er alene om det.
Et parallelt liv
Romaer lever ofte helt afkoblet fra den øvrige albanske befolkning, og har kun en lille tiltro til, at officielle institutioner er til nogen hjælp. Mange romaer foretrækker derfor et liv med så lidt kontakt til det offentlige system som muligt. Lever man et sådant parallelt liv, har det en lang række problemer som følge. Manglende tiltro til det offentlige system eller ringe adgang til lægehjælp har eksempelvis konsekvenser for registreringen af nyfødte, hvilket er et stort problem blandt Albaniens romaer. Manglende fødselsregistrering kan i værste tilfælde betyde kidnapning eller salg af de identitetsløse børn til trafficking.
Kommunismens fald i Albanien
Albaniens kommunistleder Enver Hoxha førte en streng assimilationspolitik og stræbte efter at homogenisere Albanien ved at forbyde alle religiøse praksisser og undertrykke kulturelle forskelle. Alligevel blev romaerne aldrig behandlet på lige fod med resten af albanerne og oplevede således diskrimination fra såvel stat som befolkning. Imidlertid var romaerne under kommunismen garanteret adgang til sociale programmer samt beskæftigelse.
Romaer fandt især beskæftigelse som ufaglærte i statsvirksomheder inden for blandt andet landbrug, minedrift og byggeri, og som statsarbejdere var man foruden en fast indkomst sikret gratis lægehjælp og pension. Lige netop derfor har kommunismens fald haft stor betydning for Albaniens romaer, der på grund af manglende kvalifikationer og fortsat diskrimination har betydeligt sværere ved at finde såvel midlertidigt som fast arbejde end resten af den albanske befolkning. Tilbage i venteværelset er dette også tilfældet for den middelaldrende mand Bledar, der går uroligt frem og tilbage i det ydmyge lokale.
Officielt rod i papirerne
47-årige Bledar er rejst til Tirana fra en lille landsby i det sydlige Albanien. Her har han boet hele sit liv i et fattigt, men stabilt samfund, side om side med såvel albanere som romaer. Dermed bor han bedre end mange andre romaer, der ofte bor i slummen i udkanten af de større byer.
Arbejdsløshed eller jagt på sæsonarbejde med en nomadetilværelse som følge har betydning for romaers boligvilkår. Op mod 20 procent af romaerne lever i slumområder, i faldefærdige huse eller i hytter uden adgang til drikkevand eller kloakker. Dette gælder for mindre end én procent af den resterende albanske befolkning. De ringe levevilkår betyder, at den anslåede levetid for romaer estimeres ti år under resten af den albanske befolknings.
På trods af at Bledar ikke falder ind under denne gruppe er hans historie identisk med mange andre romaers. Under kommunismen arbejdede Bledar 13 år som ufaglært på en stor statsfarm i det sydlige Albanien. Arbejdet i statsvirksomheden sikrede både fast indtjening, pension og gratis adgang til lægehjælp. Siden kommunismens fald har han imidlertid udelukkende arbejdet i midlertidige stillinger, uden kontrakt med dertilhørende optjening af pension. Desuden har han i lange perioder stået helt uden arbejde. På grund af sygdom har han nu stoppet sin søgen efter midlertidigt arbejde og hans eneste mulige indtægt er at søge om at få udbetalt sin optjente pension.
At få adgang til en tidlig udbetaling af denne pension har dog vist sig at være langt fra let. Mange officielle dokumenter fra tiden under og efter kommunismen er enten aldrig arkiveret rigtigt eller er mistet under manglende kontrol. Nogle er endda gået tabt ved afbrændinger af officielle bygninger. Sidstnævnte fandt sted i 1997, da Albanien oplevede en tilstand af fuldstændigt kaos og anarki, da landets investeringsfonde brød sammen som følge af pyramidespils-lignende satsninger, hvorved en stor del af befolkningen mistede alt hvad de ejede.
Hvad end baggrunden for Bledars manglende papirer er, gælder det, at de er som sunket i jorden. Dermed findes der ikke bevis for, at Bledar nogensinde har arbejdet for staten og har ret til pension. Derfor er Bledar nervøs, da pensionen er hans eneste mulighed for en tilstrækkelig indtægt.
Romaerne de fattigste
Romaerne er i dag den fattigste og mest marginaliserede etniske minoritet i Albanien. Med et estimeret befolkningstal på mellem 80.000 og 150.000 udgør minoriteten op til tre procent af den albanske befolkning. Den gennemsnitlige månedlige indkomst er 3.3 gange lavere end for resten af den albanske befolkning, og studier indikerer, at helt op til 80 procent lever under den officielle fattigdomsgrænse.
Historien om romaerne i Albanien er ikke unik, og afspejler dagligdagen for en stor del af Europas romaer. Det anslås at der lever mellem otte og 12 millioner i Europa. Romaer har historisk set altid været marginaliseret i hvilket som helst europæisk land, de har bosat sig i. Dette er på trods af, at romaerne har været bosat i Europa i mere end 1000 år. Siden kommunismens fald i Sovjetunionen og Jugoslavien har romaer måtte vænne sig til et liv i endnu større fattigdom. Her oplever de stadig stor diskrimination, ukendt for mange romaer bosat i Vesteuropa.
Det største antal romaer bor i lande som Slovakiet, Bulgarien, Ungarn og det tidligere Jugoslavien. I visse områder er romaer velintegrerede og bor og arbejder side om side med lokalbefolkningen, taler det lokale sprog og opnår højere uddannelsesniveauer. Oftest er billedet dog, at de bor adskilt fra lokalbefolkningen, med dårlig uddannelse, høj ledighed og ringe sprogkundskaber..
Forandringer i sigte?
Europas romaer har i det senere år oplevet en lille stigning i adgang til sundhedspleje og uddannelse. Det skyldes først og fremmest, at EU’s Københavnerkriterier for EU-medlemskab betyder, at ansøgende regeringer har set sig nødsaget til at ændre eksisterende lovgivning og implementere specifikke programmer for at hæve levevilkårene for landenes minoriteter – heriblandt romaer.
Der er imidlertid stadig lang vej endnu, før alle Europas romaer opnår tilfredsstillende levevilkår. I mellemtiden har EU’s udvidelser betydet, at flere og flere romaer er blevet EU-borgere. Da Bulgarien og Rumænien blev medlemmer af EU i 2004, blev 2,5 millioner romaer samtidig EU-borgere. På tværs af de europæiske lande har dette resulteret i en frygt for masse-migration, hvor romaerne som alle andre EU-borgere kan rejse frit i Europa. Skal dette undgås kræver det at arbejdet for at hæve romaernes levevilkår fortsætter for fuld kraft. En forudsætning er imidlertid, at attituden mod Europas romaer forandres, og at romaerne i langt højere grad end er tilfældet i dag bliver integreret i de omkringliggende samfund.
Dermed er TLAS hjælp i Albanien ikke den endelige løsning på romaernes problemer, men vil være nødvendig så længe romaernes livsvilkår i Albanien ikke forbedres væsentlig. Selime og Ridvans situation er et godt eksempel herpå. Besøget hos TLAS vil betyde, at deres søns identitet registreres og de umiddelbare problemer angående hans manglende identitet løses. Tilbage står, at han aldrig har været i skole og med stor sandsynlighed aldrig kommer det. Sønnens mulighed for for at opnå bedre levekår end forældrene er dermed forsvindende lille.
Navnene i artiklen er ændret, men er redaktionen bekendt.
FAKTABOKS
• Romaerne er den fattigste og mest marginaliserede etniske minoritet i Albanien.
• Med et estimeret befolkningstal på mellem 80.000 og 150.000 udgør minoriteten op til tre procent af den albanske befolkning.
• Den gennemsnitlige månedlige indkomst er 3.3 gange lavere end for resten af den albanske befolkning, og studier indikerer, at helt op til 80 procent lever under den officielle fattigdomsgrænse.
• Europas romaer har i det senere år oplevet en lille stigning i adgang til sundhedspleje og uddannelse. Det skyldes først og fremmest, at EU’s Københavnerkriterier for EU-medlemskab betyder, at ansøgende regeringer har set sig nødsaget til at ændre eksisterende lovgivning og implementere specifikke programmer for at hæve levevilkårene for landenes minoriteter – heriblandt romaer.
• Det anslås at der lever mellem otte og 12 millioner romaer i hele Europa.
Læs mere på Magasinet Europas hjemmeside
