POLITIK | Efter intense forhandlinger imellem Serbiens præsident Boris Tadic og EU’s udenrigsrepræsentant Cathrine Ashton opnåedes i nat et kompromis om Serbiens kontroversielle udkast til en FN-resolution om Kosovo.

Resolutionen er således trukket tilbage dagen før, at den skulle præsenteres for FN. I stedet annoncerede Tadic, at en ændret resolution vil blive offentliggjort senere på dagen i en fælles erklæring fra EU og Serbien.

Det nye resolutionsudkast tager både hensyn til EU medlemmer, der ikke støtter et selvstændigt Kosovo og dem der gør. Således skal resolutionen ikke fordømme Kosovos selvstændighedserklæring, men samtidig heller ikke anerkende den. Til gengæld indeholder den elementer, der åbner op for en dialog om en løsning på Kosovo-spørgsmålet og støtter Serbiens vej til EU-medlemskab, ifølge Tadic.

Serbiens opposition har været hurtige til at fordømme kompromisset og kalder det for et nederlag for det serbiske folk.

Balkan Insight 9/9

B92 9/9

Af KFH