Forsvindingen af den ukrainske undersøgende journalist Vasyl Klymentyev har fået minderne om pressefrihedens dårlige, gamle dage under præsident Kutjma (1994-2004) til at vende tilbage i Ukraine.
66 årige Vasyl Klymentyev, der er redaktør på den lokale ugeavis, Novy Stil, i Kharkivområdet blev sidst set den 11. august i år, efter at han efter sigende skulle have forladt sit hjem med en uidentificeret mand og kørt væk i en BMW. Siden har ingen hørt eller set noget til ham, og hans nærmeste medarbejdere frygter, at der er sket ham en ulykke. Den ukrainske organisation for pressefrihed (IMI) er enig og har udtrykt sin bekymring for Klymentyevs sikkerhed, efter hans mobiltelefon blev fundet på en båd i en sø i Karkhivområdet.
Klymentyev var kendt som en undersøgende reporter, der fokuserede på korruption i forretningslivet og hos myndighederne i lokalområdet, og som ifølge Associated Press (AP) var blevet truet, efter at han have nægtet at droppe en kritisk historie om en korrupt regional anklager, der efter sigende tog imod bestikkelse og droppede sager, hvis prisen var rigtig. Politiet undersøger nu Klymentyevs forsvinden, og sagen er blevet bragt til det højeste niveau, hvor præsident Janukovitj personligt vil overse efterforskningen. Indtil videre uden noget resultat.
Sagen vækker dårlige minder i Ukraine, hvor det før er sket, at journalister er kommet galt af sted ved magtfulde mænds mellemkomst. Georgij Gongadse var en politisk journalist og kritiker af Kutjmaregimet, hvis hovedløse lig dukkede op i december 2000, efter at han selv havde været forsvundet i 3 måneder. Omtrent samtidig med fundet blev hemmelige optagelser offentliggjort, der afslørede daværende præsident Kutjma som impliceret. En tidligere sikkerhedsvagt havde fanget Kutjma på bånd, mens han talte med sine nærmeste rådgivere om behovet for at lukke munden på Gongadse. Denne sag blev startskuddet til hele den folkebevægelse imod Kutjma, der kulminerede med den Orange Revolution i 2004. Tre mænd med forbindelse til den nationale efterretningstjeneste blev sidenhen idømt langvarige fængselsdomme for mordet, men arkitekterne bag drabet er aldrig blevet udpeget.
Klymentyevs forsvinden forstærker fornemmelsen af, at pressen har fået forværrede forhold i Ukraine efter præsident Janukovitj’ tiltræden, og at klimaet i landet for kritiske journalister er ved at blive rullet tilbage til forholdene i Kutjmatiden. Dagen før Klymentyevs forsvinden d. 11 august valgte Det Internationale Presseinstitut i Wien (IPI), den ældste organisation for pressefrihed i verden, at sende et åbent brev til Janukovitj-administrationen for at opfordre ham til at standse den forværring af pressens arbejdsbetingelser, landet har undergået de sidste seks måneder. Antallet af angreb på journalister er steget, og et klima af straffrihed for overgreb på pressen er blevet dagligdag. Den internationale organisation, Journalister uden grænser, fortalte d. 22 juni, at den regeringskritiske og privatejede tv-station TV-i i Kiev oplevede at være under overvågning af den ukrainske sikkerhedstjeneste SBU’s agenter. Der holdt biler med falske nummerplader udenfor redaktionslokalerne og tog billeder af de ansatte. Mange andre eksempler vidner om intimidering af bloggere, hackede hjemmesider, eller regulære tæsk til kritiske skribenter.
Samtidig er der eksempler på, at myndighederne ligesom tidligere under Kutjma bliver brugt til at pleje den politiske og økonomiske elites private interesser frem for til at beskytte den frie presse. D. 8 juni i år dømte en domstol i Kiev således, at de sendefrekvenser, der, før den nuværende regering tiltrådte i januar, var blevet fordelt imellem private aktører, nu skulle omfordeles. Sendefrekvenserne til de to private TV kanaler, TV-i og TV5 Kanal blev ved samme lejlighed inddraget. Dommen var resultatet af en appel, som den største og mest populære TV-station, Inter, havde indgivet. Inter er ejet af en af Ukraines rigeste forretningsmænd, oligarken Valeriy Khorosjkovsky, der har tætte forbindelser til præsident Janukovitj og hans Regionernes Parti, som han har hjulpet med finansiering op til sidste valg. Khorosjkovsky er en magtfaktor i Ukraines forretningsliv og har været dygtig til at få sig en politisk karriere ved siden af. Siden marts 2009 har han f.eks. været leder af den ukrainske efterretningstjeneste SBU, der netop har chikaneret tv-kanalen TV-i. Et åbenbart eksempel på magtmisbrug, der viser, at Ukraine stadig har lang vej endnu, før der er en reel adskillelse af politisk og økonomisk magt i landet.
Ukraines medier er domineret af millionærer, som i deres konkurrence med hinanden ikke skyr nogen midler. Det gælder for dem om at få så gode forbindelser til toppen og gerne få sig selv placeret i magtfulde positioner i embedsværket, hvilket gør dem urørlige, mens de så med sindsro kan bruge hele statens magtapparat til at udradere modstanderen.
I denne ugennemsigtige sump af magtinteresser har små fisk som journalisten Vasyl Klymentyev ikke en chance. De kan komme ud for uheld, der aldrig bliver opklaret, eller hvor den skyldige igennem korrupte domstole kan købe sig til en frifindelse eller symbolsk straf. Som direktøren for TV-i Mykola Kniazhytskyi udtalte d. 20. august til IPI, var det ”omtrent lige så sandsynligt at Vasyl Klymentyev dukker op i live og uskadt, som at der lander UFO’er i Ukraine.”
LINKS:
www.freemedia.at/singleview/5107/
www.rferl.org/content/Press_Group_Concerned_About_Fate_Of_Missing_Ukrainian_Journalist_/2135499.html
www.rferl.org/content/Two_Ukrainian_Opposition_TV_Channels_Stripped_Of_Frequencies/2065742.html
en.rsf.org/ukraine-tvi-under-surveillance-22-06-2010,37709.html
