Danmark kan noget med diplomatiet. Selvom vi ikke er store, har vores rolle i verden og især på Balkan været overordentlig positiv. Gennem en række større forsoningsprogrammer og diplomatiske tjenester har Danmark i en længere årrække ydet en meget aktiv indsats for at sikre freden og fremtiden i Bosnien
Desværre er denne indsats blevet voldsomt reduceret med det danske EU-forsvarsforbehold, der har haft som konsekvens, at de fra bosnisk side meget respekterede danske fredsbevarende tropper nærmest har måttet trække sig fuldstændigt fra Balkan. Det er synd og problematisk i sig selv, og burde fordre, at man fra dansk side arbejdede yderligere med at sikre freden og fremskridtet i Bosnien ad andre veje, indtil Danmark får afskaffet sit forsvarsforbehold. Det er imidlertid ikke tilfældet. I stedet har regeringen valgt at nedlægge danske ambassade i Sarajevo. Og det på trods af, at Bosnien i den grad brug for al den hjælp udefra, det kan få, herunder den danske ekspertise ud i diplomatiet.
Fortsat stort behov for dansk indsats
Et meget sigende billede på situationen i Bosnien er de etniske skillelinjer, der fortsat deler landet over i to – en serbisk domineret Republika Srpska og en Føderation af Bosnien og Herzegovina, der er domineret af bosniakker (bosniske muslimer) og kroater. Disse etniske skillelinjer, som er resultat af afslutningen på fortidens krige – med den såkaldte Dayton-aftale, gør fremtiden for Bosnien svær, og vidner om de fortsatte store spændinger og problemer, landet til stadighed kæmper med.
Republika Srpska nærer fortsat i det skjulte planer for den serbiske dels løsrivelse fra den bosniske stat – hvilket vil kunne skabe omfattende kaos i landet og måske fordre et kroatisk ønske om at få knyttet den kroatiske del af Bosnien til den kroatiske stat. I så fald er der en overhængende risiko for nye etniske konflikter, og i værste fald er krigen igen lige om hjørnet.
Det store arbejde med at løse op for denne hårdt spændte situation og store europæiske udfordring har Danmark imidlertid i udbredt omfang afskrevet sig fra med nedlukningen af den danske ambassade. Det er stærkt beklageligt, for når vi nu desværre ikke kan deltage i EU’s indsats i Bosnien, der ifølge den tidligere Internationale administrator i landet, Paddy Ashdown, udgør det lim, der er med til at holde landet sammen, bør vi i det mindste, gennem alle andre mulige kanaler, støtte op om og forsøge at fordre en forbedring af den fortsat svære situation i Bosnien.
Forkert signal at sende til fremtidig unionsfælle
Det er et forkert og uheldigt signal at sende til et land, der engang i fremtiden bliver vores unionsfælle i Bruxelles, at vi hverken på et europæisk og nu heller ikke på et nationalt/dansk plan er parate til at gøre vort yderste for at hjælpe Bosnien med at gå fremtiden positivt i møde. Samtidigt kan det også blive en dyr beslutning at afskrive sig det tidligere store danske engagement i Bosnien. For selvom landet på nuværende tidspunkt fortsat er slemt præget af fortidens krige med dertilhørende etniske spændinger, besidder landet, ligesom resten af Vestbalkan, et stort intellektuelt, økonomisk og kulturelt potentiale.
Derfor er det ikke kun synd og sørgeligt for Bosnien, men også fremtidigt for Danmark, at regeringen nu har valgt at lukke den danske ambassade i Bosnien og hermed nærmest skrinlægge den stolte tradition, Danmark tidligere har haft her, for med diplomatisk snilde at skabe forsoning og fremskridt i dette fremtidige EU-land.
Skal der endelig spares på Udenrigsministeriets budget, var det mere oplagt at nedlægge ambassaderne i de andre skandinaviske lande, hvor såvel officielle kontakter som borgerne og virksomhederne normalt kan klare sig uden ambassadebistand. Det er i Europas brændpunkter – som fx Bosnien – at Europas skæbne afgøres i disse år – ikke i Oslo eller Stockholm.
Erik Boel er landsformand for Den Danske Europabevægelse
Magnus Ø. Madsen er redaktør på EU>Balkan Initiativet
