Der var spænding op til sidste øjeblik om hvorvidt Baltic Pride 2010 kunne gennemføres. Tre dage før paradens planlagte afholdelse sørgede Litauens midlertidige statsanklager, Raimondas Petrauskas, for at tilladelsen blev inddraget. At paraden til sidst blev afholdt skyldtes internationalt pres fra bl.a. Den Danske Ambassade, Amnesty Internationals danske afdeling, diverse andre NGO’er, en vred litauisk præsident og en sidste øjebliks-kendelse fra Litauens højeste administrative domstol. Affæren kostede den midlertidige statsanklager jobbet.
At der er brug for fokus på homoseksuelles rettigheder i Litauen, viste en meningsmåling fra april 2010, hvor 69 procent af litauerne erklærede, at de ikke kendte homoseksuelle i deres miljø, imens 43 procent af litauerne anså homoseksualitet som en slags sygdom. 70 procent var imod afholdelsen af en homo-parade i Vilnius.
Ikke desto mindre fik Lithuanian Gay League i foråret uden problemer tilladelse af kommunen til afholdelse af en parade. Paradens lokalitet blev dog flyttet adskillige gange mellem parkeringspladser rundt omkring i byen, og der var i starten tvivl om, hvorvidt politiet ville beskytte paraden.
Første krav om forbud i marts
Den brede folkelige modstand mod paraden blev i marts fulgt op af 52 af Litauens 141 parlamentsmedlemmer, der i et brev til den midlertidige statsanklager, Raimondas Petrauskas, krævede paraden forbudt med henvisning til en kontroversiel litauisk lov af nyere dato om beskyttelse af børn mod skadevirkninger fra anstødelig offentlig information.
Brevet fik Amnesty International til at reagere særdeles højlydt – ikke mindst den danske afdeling, der koordinerede Amnestys samlede indsats i forhold til Baltic Pride – ligesom det fremkaldte et diplomatisk pres fra flere ambassader, heriblandt fra den danske, hvor ambassadør Laurids Mikaelsen i et brev til den litauiske justitsminister gjorde opmærksom på den internationale opmærksomhed omkring paraden.
I løbet af april faldt brikkerne dog lige så stille på plads for paradens arrangører, idet politiet lovede paraden fuld politibeskyttelse, imens Petrauskas afviste at efterkomme kravet om forbud, med henvisning til både litauisk og international lovgivning.
Forbuddet i maj
Samme Petrauskas tændte dog ild under håbet hos mange parademodstandere, da han onsdag den 5. maj, tre dage før paraden, lykkedes med at få trukket tilladelsen tilbage. I samarbejde med et konservativt byrådsmedlem fra Kaunas, Stanislovas Buskevicius, bragte han sagen op for den regionale administrative domstol i Vilnius med den bekymring, at politiet ikke kunne garantere paradedeltagernes sikkerhed. Og det var domstolen enig i.
Den hovedansvarlige for sikkerheden, Politimester Kestutis Lancinskas, mente dog sagtens, at politiet kunne garantere for deltagernes sikkerhed.
Buskevicius er da også primært kendt for sin langvarige moralske modstand mod homoseksuelle generelt og paraden i særdeleshed, så der har givetvis hos ham været andre overvejelser på tapetet end blot paradedeltagernes sikkerhed.
En storm af protester
Kendelsen blev straks indbragt for Litauens højeste administrative domstol af Lituanian Gay League. Desuden fremkaldte kendelsen allerede samme dag protester fra den Litauiske præsident Dalia Grybauskaite, der via sin talsmand, Linas Balsys, fremhævede, at enhver lovlig gruppe har en forfatningssikret ret til at mødes offentligt og ytre sig, og at det er politiets pligt at sikre fred og undgå konflikter ved den slags arrangementer. Grybauskaite undrede sig ligeledes over den dårlige kommunikation, der måtte være mellem de forskellige myndigheder i Vilnius, når politimesteren godt turde garantere for deltagernes sikkerhed, imens anklagemyndigheden kunne være i tvivl.
Grybauskaite er Litauens suverænt mest populære politiker med en opbakning i befolkningen på 85 %, så det har ikke været uden betydning, at hun kastede sig ind i kampen.
Dagen efter, den 6. maj, afleverede Amnesty International 15.000 underskrifter til præsidenten, og gjorde dermed opmærksom på den brede internationale bekymring for paradens skæbne. Samme dag udtalte den danske udenrigsminister Lene Espersen i en pressemeddelelse:
“Det vil være yderst beklageligt, hvis forbuddet fra den (regionale, red.) administrative domstol i Vilnius opretholdes, således at paraden ikke kan gennemføres som planlagt. Fra dansk side lægger vi overordentlig stor vægt på, at alle lande – og ikke mindst EU-lande – overholder bestemmelserne i de internationale menneskerettighedskonventioner<wbr></wbr>, herunder retten til fredelige demonstrationer. Dette er også fremhævet af den litauiske præsident. Og den danske regering har flere gange pointeret dette over for den litauiske regering.”
Den 7. Maj var den danske europaparlamentariker Jens Rohde på banen med en pressemeddelelse, hvori han gjorde opmærksom på de grundlæggende rettigheder, der følger med Lissabon-traktaten, og luftede muligheden for at indklage Litauen til EU-domstolen:
”Det er fuldstændigt helt og aldeles uacceptabelt, at de grundlæggende rettigheder ikke gælder for alle i hele EU. Jeg har foranstaltet et brev udsendt fra parlamentet til myndighederne om, at der er tale om et brud på traktaten og samtidig bedt kommissionen gå ind i sagen. Hvis ikke de homoseksuelle får lov at mødes og får den beskyttelse, de har krav på, ser jeg ikke anden udvej end, at domstolen må gå ind i sagen med en anklage om traktatbrud.”
Paradens redning i sidste øjeblik
Senere den 7. maj, om eftermiddagen, besluttede den højere administrative domstol i Vilnius endelig at annullere regionaldomstolens forbud, og dagen efter blev Baltic Pride 2010 afholdt i Vilnius. Ifølge Amnesty International havde paraden cirka 500 deltagere, heriblandt den svenske EU-minister Brigitta Olsson, imens 800 pansrede betjente beskyttede paraden fra omkring 500 mod-demonstranter. Yderlige 1.500 mennesker var ifølge Amnesty International mødt op som tilskuere.
Hele affæren har haft sit eget lille efterspil, idet den midlertidige anklager Petrauskas blev forbigået, da Præsident Grybauskaite skulle indstille en person til den faste stilling som landets øverste anklager. Petrauskas blev ifølge Grybauskaite forbigået på grund af hans ageren i udførelsen af embedet i den midlertidige stilling. Kommentatorerne i Litauen er generelt enige om, at hun her sigter til hans rolle i processen op til Baltic Pride i Vilnius.
Forløbet omkring Baltic Pride 2010 i Vilnius demonstrerer, hvordan homoseksuelles vilkår gennem de seneste år – ikke mindst i de baltiske lande – har udviklet sig til en demokratisk slagmark, hvor domstole og forskellige fløje af nationale og internationale politikere og bevægelser kæmper mod hinanden, for enten ytringsfrihed og andre basale rettigheder, traditioner og kristne værdier, eller blot opmærksomhed og politisk tilslutning.
