Sholem Aleykhem: Mælkemanden Tevje. 191 sider. Oversat af Jan Schwarz. Forlaget Hovedland. Pris. 279 kr.
Måske er den jødiske litteratur på vej mod en ny renæssance? Sidste år blev vi på dansk beriget med Joseph Roths (1894-1939) lille mesterværk Job fra 1930 og i år er det så Sholem Aleykhems (pseudonym for Sholem Rabinovitsh (1859-1915)) perle af en fortælling Mælkemanden Tevje (1894-1914), der genudgives i en nyoversættelse ved Jan Schwarz. Begge bøger omhandler livet som østjøde i Ukraine omkring århundredeskiftet, begge bøger giver et eksklusivt indblik i jiddisch kultur og begge bøger er karakteriseret ved en uovertruffen fortællestil. Allerede da Mælkemanden Tevje udkom (den blev udgivet over en årrække på 20 år (1894-1914)) blev den en publikumssucces og opnåede hurtigt klassikerstatus indenfor den jiddische litteratur. I 1964 blev Mælkemanden Tevje dramatiseret af Joseph Stein og opført som musical på Broadway under navnet Fiddler on the Roof (da. Spillemænd på en tagryg) og den spillede uafbrudt 10 år i træk (den var den længst spillede musical i verden indtil Grease vippede den af pinden) og den er endda blevet filmatiseret.
Sholem Aleykhems roman er historien om den uheldsvangre og fabulerende mælkemand og mejerist Tevje, der ligesom det gamle testamentes Job rammes af den ene ulykke efter den anden.
Bogen er opdelt i otte kapitler med hvert sit tema, hver sin ulykke. Det første kapitel handler selvfølgelig om, hvordan Tevje erhvervede sig sin første ko, og hvordan han blev mælkemand.
Historien er konstrueret således, at Tevje beretter og dikterer sin historie til Sholem Aleykhem, der nedfælder den: Undervejs både over- og underdriver Tevje sin fortælling, der på visse steder er ligeså hjertevarm, som den er utroværdig. Mælkemanden Tevje er en roman, hvor man skal læse mellem linjerne og holde tungen lige i munden. Romanen bærer selvbiografiske spor fra Aleykhems eget liv. Også han blev født og voksede op i en lille ukrainsk shtetl nær Kiev og ligesom Tevje oplevede han også jødepogromerne på egen krop og blev tvunget til at flygte fra antisemitismen i det tsaristiske Rusland.
Det er tydeligt, at Sholem Aleykhem mestrer monologformen og Tevjes skift mellem indre og ydre monolog fungerer fuldstændigt. Tevjes talesprog er yderst troværdigt og undervejs strør han omkring sig med jiddische talemåder, vendinger og religiøse citater. Henvisningerne til Toraen og Mosebøgerne er overvældende, men heldigvis har Jan Schwarz forsynet bogen med et kyndigt noteapparat – og netop derfor indvies læseren også i den særlige form for jødiske humor og komik, der opstår hver gang Tevje fejlciterer de hellige skrifter. Tevje har et bibelsted til enhver af livets situationer og forhold, og det er netop i blandingen af det hellige og det profane, dér hvor ordsprog og bøn blandes med jødiske skældsord og vendinger, at bogen er bedst: Vi befinder os i et yderst provinsielt jødisk miljø, hvor giftermål ordnes over en skål og hvor fjender ønskes langt ned i helvede og hvor enhver fjendes navn altid efterfølges af sætninger som: “Må hans navn og minde blive udslettet.”
Romanen er sublim i sine jødiske karikaturer. Vi finder her alle de jødiske stereotyper fra den unge revolutionære jøde over ægteskabsmægleren til den griske og kyniske pengespekulant, men det er mest af alt skildringen af Tevjes personlighed og karakter, der gør fortællingen helstøbt.
Mælkemanden Tevje er anderledes læsning, anderledes litteratur end vi er vant til. Det er litteratur fra Europas kulturelle periferi fra en tid præget af store omvæltninger og bevægelser, der skal læses for dens hjertevarme og dens mærkelige melankolske optimisme, fordi det er historien om en jødisk mands ukuelige tro på livet og skæbnen og ikke mindst, fordi den uheldsvangre Tevje henimod slutningen bevarer troen på “det gode” i mennesket selvom han faktisk indser, at hans lommefilosofiske betragtninger og visdomsord i sidste ende ikke hjælper et hak når livet og virkeligheden brænder på.
Anmeldelsen her – af Rasmus Bertelsen – er tidligere udgivet på netavisen Perestrojka. Men vi og Perestrojkas redaktion mener, at disse anmeldelser fortjener at blive læst af så mange som muligt. Derfor bringer Magasinet rØST vi den nu igen.
Rasmus er cand.mag. i litteraturvidenskab med russisk som supplering fra Syddansk Universitet i Odense. Han har netop fået 12 i sit speciale om Pusjkin, Gogol, Dostojevskij og Belyjs forhold til Skt. Petersborg. Han har tidligere boet i Skt. Petersborg.
