Den 17. maj fremlagde den højreorienterede ungarske regering under Viktor Orbán et lovforslag om at tilbyde statsborgerskab til de ungarske mindretal i nabolandene. Lovforslaget fremlagdes som en del af højtideligholdelsen af 90-års dagen for Trianontraktaten (4. juni 1920), hvor Ungarn efter 1. verdenskrig mistede 60 % af landets territorium og store dele af befolkningen til nabolandene.

Der er store ungarske mindretal i Rumænien (6,6 %), Slovakiet (9,5 %) og Serbien (3,9 %), men kun den slovakiske regering under Robert Fico har reageret negativt på forslaget. Reaktionerne herfra har til gengæld været særdeles kraftige, og tirsdag (25.) foreslog Fico i det slovakiske parlament, at fratage slovakiske ungarere deres slovakiske pas, hvis de tog imod ungarsk statsborgerskab, hvorpå det ungarske mindretal udvandrede fra parlamentet.

Kommentatorer fra både Østrig, Ungarn og Slovakiet er enige om, at det ungarske lovforslag i høj grad kan/skal bruges til at aflede folks opmærksomhed væk fra den økonomiske krise, ligesom den kraftige slovakiske reaktion må tolkes som et indslag i valgkampen op til valget 12. juni, hvor højrefløjen er mere end parat til at gribe fat i det ungarske statsborgerskabsforslag, hvis ikke Ficos venstrefløjsregering sørger for at reagere kraftigt nok.

Spørgsmålet om statsborgerskab er altså ifølge kommentatorerne en kærkommen pause fra den økonomiske virkelighed for regeringerne i både Ungarn og Slovakiet. En parlamentsdebat i Slovakiet om vilkårene for lån til Grækenland er således blevet udskudt til efter valget. Statsborgerskabsspørgsmålet er på den anden side særdeles virkelig for de store ungarske befolkningsgrupper udenfor Ungarn, der kunne få gavn af den nye ungarske lov – ikke mindst i Serbien eller Ukraine, hvor EU-statsborgerskab kan være adgangsbillet til en ny tilværelse.

CE Weekly, 19/5

Eurotopics, 26/5, 25/5, 19/5