Claras Krig – en piges kamp for at overleve

Claras Krig baserer sig på den unge jødisk-polske pige Claras Schwartz’ dagbog fra 2. Verdenskrig, som hun har genfortalt til forfatteren Stephen Glanz. Clara Schwartz (nu Kramer) er en af grundlæggerne af Holocaust Ressource Center og har siden hendes krigsoplevelser været aktiv i oplysningsarbejdet om Holocaust som foredragsholder, særligt for børn. Hendes dagbog befinder sig nu på US Holocaust Memorial Museum.

For Claras vedkommende starter krigen med den sovjetiske okkupation af det østlige Polen 17. september 1939, som fra den 22. juni 1941 afløses af en tysk besættelse. Som jøder må Clara og hendes familie gå i skjul for nazisterne og i 18 måneder lever de, sammen med en gruppe andre jøder, i et kælderrum tilhørende den notorisk fordrukne og antisemitiske Beck.

Handlingsforløbet er kronologisk, men afbrydes af personlige indtryk af menneskene omkring Clara, betragtninger om familiens og det jødiske samfunds liv i Zólkiew, samt indblik i det kulturelle liv fra det århundreder gamle jødiske liv i Østeuropa.

Indledningsvist beskriver Clara familiens og det jødiske samfunds liv i Zólkiew, for at skride over til en detaljeret beskrivelse af hvordan livet påvirkedes af den sovjetiske okkupation af Østpolen. Levende beskriver hun hvordan stemningen forpestedes af frygten for at blive angivet til det sovjetiske sikkerhedspoliti, NKVD. Da den sovjetiske hær drives bort i 1941 forværres situationen og hovedparten af byens 5000 jøder drives sammen i en ghetto, mens det lykkedes for Clara og familien at finde skjul for nazisterne.

Efter den relativt lange, men interessante og oplysende indledning, følger beretningen om livet i skjul i Becks kælderrum frem til 1944. Opholdet er bestemt ikke ufarligt, for Beck omgås stadigt nazister, som han ofte holder fester med, og i længere perioder bor de tilmed i huset. Samtidigt må han konstant kæmpe en kamp for at opretholde facaden; flere gange konfronteres han med mistanker om, at der skjules jøder i huset. Ghettoens jøder myrdes i denne periode.

Clara formidler forbilledligt den højintensive spænding i kælderrummet med et enkelt og klart sprog. Tanker og betragtninger flyver frem og tilbage mellem historien og nuet, kælderens beboere og nazisterne ovenpå, men alligevel fremstår fortællingen som et overskueligt og sammenhængende hele. Tonen er nøgtern, uden megen plads til humor, men med historien om den lille Zygosh, som støder til flygtningene iklædt flere lag dameundertøj kan man godt trække lidt på smilebåndet.

Bogens pointe er, hvor stor forskel den enkeltes samvittighed gør, og en hjerteskærende situation illustrerer krystalklart pointen; Claras søster, Mania, forlader på et tidspunkt huset for at søge skjul hos nonnerne i byens kirke. Hun opdages af et par drenge, indhentes ganske nær kirken, og myrdes kort efter af SS. På samme tid balancerer Becks liv på en knivsæg. Afsløres det, at han skjuler jøder er han dødsens. Men trodsigt vælger han uforfærdet at lyve nazisterne op i ansigtet. Havde dog bare drengene vendt det blinde øje til, istedet for at fange Mania..

Clara har et godt blik for modsætningerne i tilværelsen; med undren noterer hun sig brutaliteten hos en ellers venlig NKVD-mand hun møder i 1939, og hvordan krigen forvandler hendes liv som fjantet teenager til at være et “undermenneske” dømt til udryddelse. Og ikke mindst er Becks personlighed, som både jødehader og deres redningsmand, i fokus. Og hun formår, som nævnt, at løfte blikket fra øjeblikket og berige læseren med talrige fascinerende kulturelle og historiske referencer til det nu svundne jødiske liv i Østeuropas shtetl. Talrige udtryk fra jiddish (meshuggeneh, fachoted, fradrai dich den kop) underbygger det stærke kulturelle indtryk.

Huset og kælderen, hvor Clara og de andre gemte sig, eksisterer endnu. Kirken, hvis trappe Mania blev fanget blot omtrent 10 meter fra, findes stadig. Og at mosen, hvor de fleste af Zólkiews jøder endte deres dage i en massegrav, i dag blot er et tilgroet område “pyntet” med gamle dæk indikerer, at den antisemitisme som udfolder så fanatisk i bogen også stadigt findes. Sørgeligt aktuel er bogen også på andre områder; palæstinensisk børne-TV er blevet grebet i at opfordre til drab på jøder, og ifølge nylige rapporter er antisemitismen i Europa i vækst.

Claras krig er en lidelsesfortælling, men én som ikke søber i selve lidelserne. Med ukuelig livsvilje ser hun fremad, og glæder sig over det lidt gode der findes. En gribende og absolut anbefalelsesværdig bog.