EU-POLITIK: Den bulgarske kommissærkandidat Rumiana Jeleva blev ristet under høringen i EU-Parlamentet tirsdag. Hun havde dårligt styr på sit portefølje og hendes private økonomiske forhold virkede lettere suspekte.

Tidligt i høringen stillede EU-parlamentsmedlemmer fra oppositionen i hendes hjemland særdeles kritiske spørgsmål om Jelevas privatøkonomi. Den bulgarske kommissærkandidat har angiveligt opgivet forskellige beløb om sin indkomst og besiddelser, alt efter om der har været tale om erklæringer til EU-Parlamentet, eller dokumenterne har været tiltænkt bulgarske myndigheder. Forskellige dokumenter cirkulerede nede i salen under høringen, og seancen efterlod i det hele taget et indtryk af rod i Jelevas privatøkonomi – på store spørgsmål som eksempelvis ejerskab af firmaer.

I følge EurActiv præsterede Jeleva desuden at fremstå mindre kompetent på sine stofområder – internationalt samarbejde, humanitær bistand og kriseberedskab. Blandt andet var hun generelt udvidende om Aden-bugten mellem Yemen og Somalia – vel nok globalt centrum for internationalt pirateri – og hun mente ikke, at det måtte være op til hende at have en holdning til den humanitære situation i Congo. Som fra en klassisk James Bond-skurk blev Jelevas høringssvar leveret i et ikke velsmurt engelsk.

Imens de bulgarske medier er i oprør over den pinlige seance, spekulerer andre medier i om Jeleva bliver skrottet af Barosse eller trukket tilbage af den bulgarske regering, og hvem de i givet fald sender i hendes sted.

Euractiv, 13/1

Politiken, 12/1

Af MBL