ENERGIPOLITIK En betingelse for Litauens EU-medlemskab var en lukning af Ignalina-atomkraftværket før 2010.Værket var den sidste af sin slags – udenfor Rusland – der er bygget efter samme model som atomkraftværket i Tjernobyl. Den endelige lukning fandt sted 31. december. Litauen går dermed fra at være netto-eksportør til at være netto-importør af elektrisk energi, og el-priserne ventes at stige med mindst 30% i januar, ligesom litauerne frygter at russerne ville benytte sig af litauisk afhængighed af russisk elektricitet til politisk afpresning.
Ignalia-værket har siden midt-80’erne leveret omkring 3/4 af det litauiske el-behov. Men selvom Tjernobyl-værket var i væsentlig dårligere stand – og dets personale dårligere uddannet – end tilfældet var med Ignalina-værket, så var bekymringerne omkring værkets konstruktion, i lyset af minderne fra Tjernobyl-katastrofen, nok til at gøre lunkning af værket til et ultimativt krav fra EU under udvidelsesforhandlingerne, der afsluttedes i 2001.
Første reaktor blev lukket ned i 2004, og nummer to, der er den sidste Tjernobyl-type reaktor udenfor Rusland og én af verdens største reaktorer, er altså nu lukket ned, netop før fristens udløb. Litauen har et splinternyt atomkraftværk færdigt mellem 2018 og 2020. Men i mellemtiden vil de være afhængige af energi fra nabolandene og ikke mindst de russiske gasforsyninger.
Selvom litauerne reelt har været forberedte på situationen i noget tid, har forberedelserne ikke været helt optimale. Og udover stor bekymring over russernes nye magtposition, er flere bl.a. ude med kritik af myndighedernes dyre og mangelfulde alternative forsyningsaftaler.
Uffe Ellemann-Jensens blog i Berlingske Tidende, 3/1, 2010
Analyse fra Centre for Eastern Studies, Warszawa i CE Weekly, 6/1
