Det er blevet betragtet som et gennembrud at linjen er blevet genåbnet, og kan bidrage til forsoningen imellem tidligere stridende folkeslag. Toget vil køre en gang dagligt fra hhv. Beograd og Sarajevo på en otte timers rejse. Det er således en længere tur en den oprindelige fra før krigen, da både togsæt og skinner er forældede.
Togsættet består af tre vogne. En er fra Bosniens serbiske del (Rebublika Srpska), en er fra den kroatisk-muslimske del (Federacija Bosne i Hercegovine) og spisevognen, der er det eneste sted i toget man må ryge (når toget ikke befinder sig på kroatisk jord) er fra Serbien. Toget kørte sin første tur i sin nye historie søndag 13. dec. 2009.