POLITIK: Forfatningsdomstolen i Rumænien besluttede i går, fredag, at genoptælle en del af stemmerne fra anden runde af præsidentvalget afholdt sidste søndag. Den siddende Præsident Traian Basescu sejrede med mindre end ét procentpoint foran rivalen Mircea Geoana, der ellers stod som vinder i exit polls.

Der blev rapporteret valgfusk hos begge lejre fra uafhængige observatører og “valgturisme”, hvor vælgerne stemmer flere gange ved forskellige poster menes at være udbredt.

Genoptællingen af stemmerne kan være udslagsgivende for valgresultatet, da forskellen imellem kandidaterne ikke er på mere en ca. 77.000 stemmer. De rumænske vælgere må derfor vente endnu en stund på at få at vide hvem deres næste præsident bliver.

Balkan insight 11/12

Economist 10/12

Af KFH